has gloss | dan: Kristen Rovsing (ved dåben Christen) (3. december 1812 - 16. januar 1889) skolemand og politiker. Født i Mariager; søn af organist Niels Christensen Rousing og Zidsel Marie Svendsdatter Smidt. Han blev dimitteret fra Lyngby Seminarium 1831. Tog studentereksamen 1836 efter privat forberedelse og blev teologisk kandidat 1841. Efter at han fra 1844 havde været lærer i klassiske sprog og dansk ved Borgerdydskolen i København og Mariboes Skole, foretog han 1852-1853 en pædagogisk rejse til Tyskland og Schweiz og blev ved sin hjemkomst bestyrer af den førstnævnte skole efter C.V. Rimestad. Tillige var han lærer i dansk ved den militære højskole og officersskolen (1854-1872). Rovsing overtog Borgerdydskolen som en skole nær opløsning. Under hans ledelse (1853-1868) fik han vendt udviklingen, hvilket tydeligst ses ved af stigende elevtal. Undervisningen og disciplinen forbedredes, så skolen fik den anseelse, den siden har bevaret. |