| has gloss | dan: __NOTOC__ Nysted apotek optræder første gang på skrift i forbindelse med en retssag om et giftmord i 1755. Her fremkom under sagen en oplysning om en i Nysted praktiserende apoteker. Ligeledes er det muligt, at der i årene omkring 1787-1801 har været et apotek drevet af Johan Morten Henrichsen i Adelgade 28. Det fremgår af folketællingerne fra disse år. Han nævnes dog i grev Rabens samtidige dagbog også som læge. Selv om medicinalordningen i 1672 slog fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler, og det samtidig blev sagt utvetydigt, at ingen måtte drive apotek uden at have kongelig bevilling til det, var der altså tilsyneladende alligevel apotekere uden bevilling i Nysted. |